IT værktøjer og læring : analyse vha den e-didaktiske læringsmodel
IT værktøjer og læring : analyse vha den e-didaktiske læringsmodel: 8.2.2018 Overvejelser og refleksioner i forhold til konsulentfunktionen. Hvorvidt konsulenten kan sige at have være "i nogen grad&quo...
Digitek og Læring C
At studere i et asynkront online forløb er anderledes og spændende, og det kræver at der er styr på visse ting:
1. Styr på din blog
2. God introduktion
3. God forberedelse plan
4. God tidsplan
5. Godt forberedt
6. At tidsplanen bliver overholdt.
7. At kommunikationen kommer op at køre med refleksioner og feedback
8. At man er struktureret
9. Overholder tidsplanen
Havde nogenlunde styr på bloggen og forberedelsen, så med god intro, god forberedelsesplan, god tidsplan er alt gået stort set godt.
Det er både svært og spændende at reflektere over egen og andres praksis inden for en tidsramme.
Havde oplevelsen af at sidde i to universer.
Kan rigtig godt lide denne arbejdsform.
Synes at jeg fik kombineret digital dannelse og digital læring med en praktisk undervisnings opgave, som jeg kan gå ud og prøve af.
1. Styr på din blog
2. God introduktion
3. God forberedelse plan
4. God tidsplan
5. Godt forberedt
6. At tidsplanen bliver overholdt.
7. At kommunikationen kommer op at køre med refleksioner og feedback
8. At man er struktureret
9. Overholder tidsplanen
Havde nogenlunde styr på bloggen og forberedelsen, så med god intro, god forberedelsesplan, god tidsplan er alt gået stort set godt.
Det er både svært og spændende at reflektere over egen og andres praksis inden for en tidsramme.
Havde oplevelsen af at sidde i to universer.
Kan rigtig godt lide denne arbejdsform.
Synes at jeg fik kombineret digital dannelse og digital læring med en praktisk undervisnings opgave, som jeg kan gå ud og prøve af.
Digitek og Læring B
Digital dannelse
Under forrige indlæg beskrev jeg kun det at lære at anvende digitale medier. Men eleverne har også brug for at blive støttet til at bruge IT, til at udvide deres horisont.
Derfor er det ifølge "Tækker & Paulsen" vigtigt at hver eneste anvendelse af IT og medier i undervisningen, bør ske i et digital dannelses perspektiv. Skolen skal således hjælpe eleverne med:
1. Lære at bruge nye medier med omtanke.
2. Lære at lære i den ny komplekse mediesituation, hvor meget forstyrrer og kræves.
3. Opbygge trans kulturelle, horisont udvidende lærings netværk.
4. Gennemskue de nye medier i sammenhæng med hele samfundets udvikling.
5. Lære at arbejde og udtrykke sig kreativt på tværs af medier og platforme.
6. Lære at anvende de nye netværksmuligheder til gode former for fællesskab og samvær.
Ovenstående kræver at skolen / underviserne er rigtigt klædt på.
Det er jeg ikke !!
Foruden at jeg mangler en overordnet digital dannelses politik, træder jeg ind i et piv åbent læringsrum, hvor eleverne tror de kan multitaske men tit er afhængige af de sociale medier, og derfor er der ofte ingen fælles opmærksomhed.
1. Min grundlæggende holdning er at jeg ikke vil være bussemand, og derfor kommer til at virke svag, når det drejer sig om det piv åbne læringsrum.
2. Når jeg fx. beder om at der laves videoer til fremlæggelse, er jeg afhængig af at eleverne kan undervise hinanden, og får derfor ikke sikret at der sker den rette læring og mister i dette tilfælde relationen til den enkelt elev og muligheden for at differentiere.
På H.C. Ørsted Gymnasiet på Frederiksberg har de lavet en strategi for digital dannelse.
Strategien har 3 dimensioner: Tekniske dimension, Kognitiv dimension og Socio - emotionelle dimension.
Formået er at eleverne motiveres (drivkraften) til digital dannelse
Gennemførelse:
1. Opstil sammen med eleverne en liste over hvad digital dannelse vil sige.
2. Lad eleverne vurdere for hver enkelt kompetence på den liste, klassen opstiller, hvor digitalt dannede de mener de er - på en skala fra 1 -10.
3. Topscorereleverne redegær for, hvad de mener dette dannelseselement går ud på og hvorfor de anser, de ligger højt.
4. Eleverne kortlægger sig selv i det "Digitale kompetencehjul"
5. Lad dem reflektere: Stemte resultatet overens med deres forventninger om sig selv? Indehold testen elementer, der forbløffer dem? Er de enige om hvad hjulet indeholder?
6. Sammenligning med den liste, klassen opstillede i fællesskab og det digitale kompetencehjul.
7. Handlingsplan: Hvad skal den enkelte elev arbejde videre med?
Jeg tror ikke at den ovenstående gennemførelse direkte kan overføres til erhvervskolerne generelt, men det at man får nået den enkelte elev og set hvor hjælpen skal sættes ind, lyder godt.
Man får også talt dannelses generelt og måske sammen med samarbejdsaftale.
Under forrige indlæg beskrev jeg kun det at lære at anvende digitale medier. Men eleverne har også brug for at blive støttet til at bruge IT, til at udvide deres horisont.
Derfor er det ifølge "Tækker & Paulsen" vigtigt at hver eneste anvendelse af IT og medier i undervisningen, bør ske i et digital dannelses perspektiv. Skolen skal således hjælpe eleverne med:
1. Lære at bruge nye medier med omtanke.
2. Lære at lære i den ny komplekse mediesituation, hvor meget forstyrrer og kræves.
3. Opbygge trans kulturelle, horisont udvidende lærings netværk.
4. Gennemskue de nye medier i sammenhæng med hele samfundets udvikling.
5. Lære at arbejde og udtrykke sig kreativt på tværs af medier og platforme.
6. Lære at anvende de nye netværksmuligheder til gode former for fællesskab og samvær.
Ovenstående kræver at skolen / underviserne er rigtigt klædt på.
Det er jeg ikke !!
Foruden at jeg mangler en overordnet digital dannelses politik, træder jeg ind i et piv åbent læringsrum, hvor eleverne tror de kan multitaske men tit er afhængige af de sociale medier, og derfor er der ofte ingen fælles opmærksomhed.
1. Min grundlæggende holdning er at jeg ikke vil være bussemand, og derfor kommer til at virke svag, når det drejer sig om det piv åbne læringsrum.
2. Når jeg fx. beder om at der laves videoer til fremlæggelse, er jeg afhængig af at eleverne kan undervise hinanden, og får derfor ikke sikret at der sker den rette læring og mister i dette tilfælde relationen til den enkelt elev og muligheden for at differentiere.
På H.C. Ørsted Gymnasiet på Frederiksberg har de lavet en strategi for digital dannelse.
Strategien har 3 dimensioner: Tekniske dimension, Kognitiv dimension og Socio - emotionelle dimension.
Formået er at eleverne motiveres (drivkraften) til digital dannelse
Gennemførelse:
1. Opstil sammen med eleverne en liste over hvad digital dannelse vil sige.
2. Lad eleverne vurdere for hver enkelt kompetence på den liste, klassen opstiller, hvor digitalt dannede de mener de er - på en skala fra 1 -10.
3. Topscorereleverne redegær for, hvad de mener dette dannelseselement går ud på og hvorfor de anser, de ligger højt.
4. Eleverne kortlægger sig selv i det "Digitale kompetencehjul"
5. Lad dem reflektere: Stemte resultatet overens med deres forventninger om sig selv? Indehold testen elementer, der forbløffer dem? Er de enige om hvad hjulet indeholder?
6. Sammenligning med den liste, klassen opstillede i fællesskab og det digitale kompetencehjul.
7. Handlingsplan: Hvad skal den enkelte elev arbejde videre med?
Jeg tror ikke at den ovenstående gennemførelse direkte kan overføres til erhvervskolerne generelt, men det at man får nået den enkelte elev og set hvor hjælpen skal sættes ind, lyder godt.
Man får også talt dannelses generelt og måske sammen med samarbejdsaftale.
Digi tek og læring A
Knud Illeris tidl. professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og Roskilde Universitet taler om læringens processer og dimensioner.
De to processer er:
1. En samspilsproces mellem individet og dets omgivelser.
2. En indre mental tilegnelses- og bearbejdesesproces, hvorigennem impulserne fra samspillet integreres med resultaterne af tidligere læring.
Begge processer skal være aktive for at der opstår læring.
De tre dimensioner er :
1. Indhold ses som viden (ved), forståelse(forstår) og færdigheder(kan). Hvor man tilstræber mening(kompetence)og mestring og udvikler funktionalitet.
2. Drivkraft ses som motivation, følelser og vilje. Hvor man tilstræber psykisk balance(kompetence) og udvikler sensitivitet.
3. Samspil ses som handling, kommunikation og samarbejde. Hvor man tilstræber integration(kompetence)og udvikler socialitet.
Alle dimensioner er dynamiske og afhængige af hinanden og en samfundsmæssig kontekst.
Illeris har i forhold til andre teoretikere fokus på motivation, følerser og vilje, og kan derfor være interessant i en erhvervskole kontekst.
Erhvervskole elever er udfordret af at der er stor spredning i alder og fagligt (praktisk og teoretisk) niveau.
Og omkring digital dannelse er der store forskelle, hvilket giver store udfordringer, da de fleste underviserne ej heller har den nødvendige viden.
Det gør at de digitale teknologier ikke bliver brugt som en udvikling i form af differentiering og øget relation til den enkelte elev.
1. Omkring indhold, bliver det de elever der har en funktionalitet på området der giver uformel læring videre til de øvrige elever, uden nødvendigvis at forstå meningen bag.
2. De digitale stærke elever oplever måske motivation, men ikke nødvendigvis psykisk balance da meningen mangler. De svage digitale elever kan meget nemt blive tabt.
3. Med hensyn til at opnå integration i samspillet bliver det rigtigt svært når de to første dimensioner ikke er opfyldt.
De to processer er:
1. En samspilsproces mellem individet og dets omgivelser.
2. En indre mental tilegnelses- og bearbejdesesproces, hvorigennem impulserne fra samspillet integreres med resultaterne af tidligere læring.
Begge processer skal være aktive for at der opstår læring.
De tre dimensioner er :
1. Indhold ses som viden (ved), forståelse(forstår) og færdigheder(kan). Hvor man tilstræber mening(kompetence)og mestring og udvikler funktionalitet.
2. Drivkraft ses som motivation, følelser og vilje. Hvor man tilstræber psykisk balance(kompetence) og udvikler sensitivitet.
3. Samspil ses som handling, kommunikation og samarbejde. Hvor man tilstræber integration(kompetence)og udvikler socialitet.
Alle dimensioner er dynamiske og afhængige af hinanden og en samfundsmæssig kontekst.
Illeris har i forhold til andre teoretikere fokus på motivation, følerser og vilje, og kan derfor være interessant i en erhvervskole kontekst.
Erhvervskole elever er udfordret af at der er stor spredning i alder og fagligt (praktisk og teoretisk) niveau.
Og omkring digital dannelse er der store forskelle, hvilket giver store udfordringer, da de fleste underviserne ej heller har den nødvendige viden.
Det gør at de digitale teknologier ikke bliver brugt som en udvikling i form af differentiering og øget relation til den enkelte elev.
1. Omkring indhold, bliver det de elever der har en funktionalitet på området der giver uformel læring videre til de øvrige elever, uden nødvendigvis at forstå meningen bag.
2. De digitale stærke elever oplever måske motivation, men ikke nødvendigvis psykisk balance da meningen mangler. De svage digitale elever kan meget nemt blive tabt.
3. Med hensyn til at opnå integration i samspillet bliver det rigtigt svært når de to første dimensioner ikke er opfyldt.
Abonner på:
Opslag (Atom)
-
Vi har valgt at besvare vores læringstoretiske problemstilling, ved at bygge vores asynkrone og synkrone undervisning op, ud fra den E - di...
