Kontekst 10.30
Vi arbejder som undervisere på ZBC Velfærd under SOSU,
henholdsvis i Ringsted og Roskilde.
Vi underviser på grundforløb, social og sundheds hjælper - og
social og sundhedsassistentuddannelsen.
I denne opgave har vi valgt at tage udgangspunkt i at man nu
kan starte på social og sundhedsassistent uddannelsen uden nogen kendskab til
praksis, ud over evt. fire dage Virksomheds forlagt undervisning.
Første teoriperiode er på 5 uger og det føre frem til vores
læringstoretiske problemstilling:
læringstoretiske problemstilling:
Hvordan kan vi med støtte af digitale
teknologier i undervisningen, skabe et transfer klima med fokus på elevernes
mulighed for at koble teori og praksis, inden praktikken.
Den e-didaktiske overvejelses model 10.32
Vi har valgt at besvare vores læringstoretiske problemstilling, ved at bygge vores asynkrone og synkrone undervisning op, ud fra den E - didaktiske overvejelses model fra E - VidenCenter
Det asynkrone forløb, ses i videoen som er vores praksiseksempel men som også er lavet til at kunne bruges direkte i undervisningen.
Praksis eksempel video 10.35
Husk at åbne det vedlagt power point, hvis I har brug for linket til forflytnings videoerne og til Socretiv.
Afrunding 10.39
Vi mener at en løsning på vores læringstoretiske problemstillig er som beskrevet.
- · Flipped Classrom til at sikre: det individuelle, self efficacy, det konkrete og differentieringen
- · Feed up til at sikre: til motivere og tegne præcise og realistiske billeder af den virkelighed eleverne skal anvende deres færdigheder i.
- · CL (ekspert karrusellen) til at sikre små trykke grupper hvor oplægget også skal gives videre til 2 personer, altså gentages 5 gange og dermed blive ekspert.
- · Feed back, af underviser, løbende på opgave, proces og selvevaluering, til at sikre relation, differentiering og self efficacy.
- · Feed forward, af underviser, løbende på opgave, proces og selvevaluering, til at sikre relation, differentiering og self efficacy.
- · Peer to peer til at sikre refleksion ved feed back og feed forward.
- · Afsluttende feed back og feed forward, via padlet, til underviserne, for at sikre en løbende progression i undervisningen.
- · Egne videofilm som ligger på skolens læringsplatform, til brug i praktikken.
Perspektivering i forhold til dette undervisningsforløb:
- · Arbejde mere målrettet med skole praktik opgaver
- · Hjælper med til at eleverne ved hvad et godt transfer klima er.
- · Genbruge forløbet i næste teoriperiode for sikre at der sker en transfer.
Perspektivering i forhold til undervisernes rolle på
erhvervsuddannelserne omkring digitale teknologier:
- · Rammefaktorerne kræver en kompetence udvikling hos underviserne med henblik på at vi kan bruge IT i det didaktiske og pædagogiske arbejde.
- · Rammefaktorerne kræver at der sker en holdnings ændring til vidensdeling og materialedeling.
- · Rammefaktorerne kræver at vi tager ansvar for elevernes IT kompetencer på det kildekritiske og etiske plan.
- · Rammefaktorerne kræver også at vi ikke ukritisk bruger digitale teknologier, men også tænker på databeskyttelse og mulig krænkelse af eleverne.
- · Rammefaktorerne kræver at ledelsen tager det overordnet ansvar og blandt andet giver den tid der skal til.
- · Rammefaktorerne kræver at skolernes tekniske problemer omkring IT bliver løst.
Back op på flyt.dk
I tilfælde af at at flyt.dk er nede
Et et eksempel på hvad hvad eleverne selv kan finde på nettet
Her
digitalundervisning: Tranfere opgave til eleverne i praktik 1A. Forflyt...
digitalundervisning: Tranfere opgave til eleverne i praktik 1A. Forflyt...: Tranfere opgave til eleverne i praktik 1A. Forflytnings opgaven Når du er i din praktik skal du observere og reflektere over flg. E...
Del 1, første vejledning
Kontekst
Baggrund:
Vi arbejder som undervisere på ZBC Velfærd, under SOSU,
henholdsvis i Ringsted og Roskilde.
På skolen er der flere niveauer:
GF1 EUD / GF1 EUX
GF2 EUD / GF2 EUX
SSH EUD
SSA EUD / SSA EUX
Skolen:
Skolen tager udgangspunk i et social konstruktivistisk
læringssyn:
·
Viden tilegnes og udvikles i sociale
fællesskaber
·
At eleven ud fra tidlegere erfaringer og
forudsætninger motiveres til at udvikle viden, færdigheder og holdninger.
Skolen ser læring som en proces, hvor elevens kommunikation
og samspil med omgivelserne kombineret med egen bearbejdningsproces stimulerer
læringsprocessen, så alle elever bliver så dygtige de kan.
Igennem arbejdet med medaktuelle praksisbaserede
problemstillinger har den enkelte elev mulighed for at fordybe sig og være
aktiv, eksperimenterende og reflekterende i sin egen læreproces, så der er
basis for at lære af såvel successer som fej.
Skolen ser undervisning baseret på et fagligt funderet
læringsmiljø ud fra en bred palet af pædagogiske metoder.
Målet er at eleven skal reflektere over hvad undervisningen
handler om og hvilke læringsmål de kan nå.
Skolens e-didaktiske grundlag:
Skolen gør brug af en social konstruktivistisk e- didaktik:
·
E - læringsværktøjet skal understøtte
kollaborative læreprocesser
·
Digitaliseringen anvendes i samspillet mellem
elever eller undervisere /elever.
Al undervisning designes i relation til den overordnede
didaktiske model ”Fleksibel læring”, hvis formål er at frisætte eleven i tid og
rum, at tilrettelægge et læringsforløb der er opbygget af forskellige
læringsaktiviteter der kan tilgås forskelligt på forskellige tidspunkter.
Udgangspunkt:
Den nye Erhvervsskolereform fra 2016 har bevirket at
eleverne nu kan gå direkte fra GF2, hvor de har haft 4 dages Virksomhedsforlagt
undervisning, til SSA, hvor de efter 5 uger skal ud i deres første praktik på
xx mdr.
Skolens tema for skoleperioden 1A er ” den kompetente social
og sundhedsassistent” med særlig fokus på det nære sundhedsvæsen.
Eleverne skal bl. a. arbejde med målrettet kommunikation,
samt via Skills med forflytning og hygiejne.
Læringsteoretisk
problemstilling:
Hvordan kan vi som undervisere give elever, som er meget
hetrogene, en forståelse og nogle handlekompetencer til den virkelighed de skal
ud i som elever.
Omdrejningspunktet i denne opgave vil være transfer samt
skolens social konstruktivistiske læringssyn og overordnede didaktiske model
fleksibel læring.
Vi vil gå ud fra Illeris læringstrekant, som et
grundlæggende syn på hvad der skal til for at lære.
Vi vil bruge:
Blooms taksonomi: Bloom
Flipped classroom
Den e-didaktiske overvejelses model: fra e-VidenCenter
Transfer: Vibe Aarkrog
Differentiering: Klafki
CL
Feed up,
feed back og feed forward: Hatties
Teknologier:
Video
Screencast O matic
QR kode app.
QR - koder
Socrative
Padlet
Link til den e-didaktiske overvejelsesmodel:
Link til den e-didaktiske overvejelsesmodel:
Den organisationsdidaktiske niveau adresseres spørgsmålene:
Hvorfor skal denne erhvervsuddannelse eller erhvervslæreruddannelsen tilbyde e-læring og blended learning?
Fordi erhvervs-uddannelserne efter den nye reform skal skal gøre uddannelserne mere tidssvarende og dermed mere digitaliserede for at tiltrække flere unge til uddannelserne.
Hvilke uddannelses udfordringer er e-læring svaret på?
Behovet for at tiltrække unge.
Hvad er behovet for et ændret pædagogisk koncept?
Fra PBL til intet konkret
Er det muligt for institutionen at facilitere og organisere den innovationsproces, det kræver at udvikle et didaktisk design, som kan matche dette behov – og hvordan skal denne innovationsproces finansieres?
Læringspakker og dermed et sted at samle undervisningsmaterialet.
Hvilke interne og eksterne interesser og evt. modstandere er der over for et nyt uddannelseskoncept?
Eksterne:
Interne: Pædagogiske overvejelser omkring relationer til eleverne.
Hvordan forholder forskellige interessenter sig til e-læringsunderstøttede erhvervsuddannelser (bestyrelse, direktion, undervisere, elever – men også hele aftagefeltet til uddannelserne og deres repræsentanter i diverse uddannelsesudvalg)?
Hvad er forretningskonceptet, dvs. hvilke udgifter og indtægter er der forbundet med at udvikle og implementere et e-læringskoncept?
Kan e-læringsunderstøttede erhvervsuddannelser mere generelt opfattes som legitime og passer de med institutionens profil, uddannelseskultur og generelle rekrutteringsstrategi?
IT værktøjer og læring : analyse vha den e-didaktiske læringsmodel
IT værktøjer og læring : analyse vha den e-didaktiske læringsmodel: 8.2.2018 Overvejelser og refleksioner i forhold til konsulentfunktionen. Hvorvidt konsulenten kan sige at have være "i nogen grad&quo...
Digitek og Læring C
At studere i et asynkront online forløb er anderledes og spændende, og det kræver at der er styr på visse ting:
1. Styr på din blog
2. God introduktion
3. God forberedelse plan
4. God tidsplan
5. Godt forberedt
6. At tidsplanen bliver overholdt.
7. At kommunikationen kommer op at køre med refleksioner og feedback
8. At man er struktureret
9. Overholder tidsplanen
Havde nogenlunde styr på bloggen og forberedelsen, så med god intro, god forberedelsesplan, god tidsplan er alt gået stort set godt.
Det er både svært og spændende at reflektere over egen og andres praksis inden for en tidsramme.
Havde oplevelsen af at sidde i to universer.
Kan rigtig godt lide denne arbejdsform.
Synes at jeg fik kombineret digital dannelse og digital læring med en praktisk undervisnings opgave, som jeg kan gå ud og prøve af.
1. Styr på din blog
2. God introduktion
3. God forberedelse plan
4. God tidsplan
5. Godt forberedt
6. At tidsplanen bliver overholdt.
7. At kommunikationen kommer op at køre med refleksioner og feedback
8. At man er struktureret
9. Overholder tidsplanen
Havde nogenlunde styr på bloggen og forberedelsen, så med god intro, god forberedelsesplan, god tidsplan er alt gået stort set godt.
Det er både svært og spændende at reflektere over egen og andres praksis inden for en tidsramme.
Havde oplevelsen af at sidde i to universer.
Kan rigtig godt lide denne arbejdsform.
Synes at jeg fik kombineret digital dannelse og digital læring med en praktisk undervisnings opgave, som jeg kan gå ud og prøve af.
Digitek og Læring B
Digital dannelse
Under forrige indlæg beskrev jeg kun det at lære at anvende digitale medier. Men eleverne har også brug for at blive støttet til at bruge IT, til at udvide deres horisont.
Derfor er det ifølge "Tækker & Paulsen" vigtigt at hver eneste anvendelse af IT og medier i undervisningen, bør ske i et digital dannelses perspektiv. Skolen skal således hjælpe eleverne med:
1. Lære at bruge nye medier med omtanke.
2. Lære at lære i den ny komplekse mediesituation, hvor meget forstyrrer og kræves.
3. Opbygge trans kulturelle, horisont udvidende lærings netværk.
4. Gennemskue de nye medier i sammenhæng med hele samfundets udvikling.
5. Lære at arbejde og udtrykke sig kreativt på tværs af medier og platforme.
6. Lære at anvende de nye netværksmuligheder til gode former for fællesskab og samvær.
Ovenstående kræver at skolen / underviserne er rigtigt klædt på.
Det er jeg ikke !!
Foruden at jeg mangler en overordnet digital dannelses politik, træder jeg ind i et piv åbent læringsrum, hvor eleverne tror de kan multitaske men tit er afhængige af de sociale medier, og derfor er der ofte ingen fælles opmærksomhed.
1. Min grundlæggende holdning er at jeg ikke vil være bussemand, og derfor kommer til at virke svag, når det drejer sig om det piv åbne læringsrum.
2. Når jeg fx. beder om at der laves videoer til fremlæggelse, er jeg afhængig af at eleverne kan undervise hinanden, og får derfor ikke sikret at der sker den rette læring og mister i dette tilfælde relationen til den enkelt elev og muligheden for at differentiere.
På H.C. Ørsted Gymnasiet på Frederiksberg har de lavet en strategi for digital dannelse.
Strategien har 3 dimensioner: Tekniske dimension, Kognitiv dimension og Socio - emotionelle dimension.
Formået er at eleverne motiveres (drivkraften) til digital dannelse
Gennemførelse:
1. Opstil sammen med eleverne en liste over hvad digital dannelse vil sige.
2. Lad eleverne vurdere for hver enkelt kompetence på den liste, klassen opstiller, hvor digitalt dannede de mener de er - på en skala fra 1 -10.
3. Topscorereleverne redegær for, hvad de mener dette dannelseselement går ud på og hvorfor de anser, de ligger højt.
4. Eleverne kortlægger sig selv i det "Digitale kompetencehjul"
5. Lad dem reflektere: Stemte resultatet overens med deres forventninger om sig selv? Indehold testen elementer, der forbløffer dem? Er de enige om hvad hjulet indeholder?
6. Sammenligning med den liste, klassen opstillede i fællesskab og det digitale kompetencehjul.
7. Handlingsplan: Hvad skal den enkelte elev arbejde videre med?
Jeg tror ikke at den ovenstående gennemførelse direkte kan overføres til erhvervskolerne generelt, men det at man får nået den enkelte elev og set hvor hjælpen skal sættes ind, lyder godt.
Man får også talt dannelses generelt og måske sammen med samarbejdsaftale.
Under forrige indlæg beskrev jeg kun det at lære at anvende digitale medier. Men eleverne har også brug for at blive støttet til at bruge IT, til at udvide deres horisont.
Derfor er det ifølge "Tækker & Paulsen" vigtigt at hver eneste anvendelse af IT og medier i undervisningen, bør ske i et digital dannelses perspektiv. Skolen skal således hjælpe eleverne med:
1. Lære at bruge nye medier med omtanke.
2. Lære at lære i den ny komplekse mediesituation, hvor meget forstyrrer og kræves.
3. Opbygge trans kulturelle, horisont udvidende lærings netværk.
4. Gennemskue de nye medier i sammenhæng med hele samfundets udvikling.
5. Lære at arbejde og udtrykke sig kreativt på tværs af medier og platforme.
6. Lære at anvende de nye netværksmuligheder til gode former for fællesskab og samvær.
Ovenstående kræver at skolen / underviserne er rigtigt klædt på.
Det er jeg ikke !!
Foruden at jeg mangler en overordnet digital dannelses politik, træder jeg ind i et piv åbent læringsrum, hvor eleverne tror de kan multitaske men tit er afhængige af de sociale medier, og derfor er der ofte ingen fælles opmærksomhed.
1. Min grundlæggende holdning er at jeg ikke vil være bussemand, og derfor kommer til at virke svag, når det drejer sig om det piv åbne læringsrum.
2. Når jeg fx. beder om at der laves videoer til fremlæggelse, er jeg afhængig af at eleverne kan undervise hinanden, og får derfor ikke sikret at der sker den rette læring og mister i dette tilfælde relationen til den enkelt elev og muligheden for at differentiere.
På H.C. Ørsted Gymnasiet på Frederiksberg har de lavet en strategi for digital dannelse.
Strategien har 3 dimensioner: Tekniske dimension, Kognitiv dimension og Socio - emotionelle dimension.
Formået er at eleverne motiveres (drivkraften) til digital dannelse
Gennemførelse:
1. Opstil sammen med eleverne en liste over hvad digital dannelse vil sige.
2. Lad eleverne vurdere for hver enkelt kompetence på den liste, klassen opstiller, hvor digitalt dannede de mener de er - på en skala fra 1 -10.
3. Topscorereleverne redegær for, hvad de mener dette dannelseselement går ud på og hvorfor de anser, de ligger højt.
4. Eleverne kortlægger sig selv i det "Digitale kompetencehjul"
5. Lad dem reflektere: Stemte resultatet overens med deres forventninger om sig selv? Indehold testen elementer, der forbløffer dem? Er de enige om hvad hjulet indeholder?
6. Sammenligning med den liste, klassen opstillede i fællesskab og det digitale kompetencehjul.
7. Handlingsplan: Hvad skal den enkelte elev arbejde videre med?
Jeg tror ikke at den ovenstående gennemførelse direkte kan overføres til erhvervskolerne generelt, men det at man får nået den enkelte elev og set hvor hjælpen skal sættes ind, lyder godt.
Man får også talt dannelses generelt og måske sammen med samarbejdsaftale.
Digi tek og læring A
Knud Illeris tidl. professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og Roskilde Universitet taler om læringens processer og dimensioner.
De to processer er:
1. En samspilsproces mellem individet og dets omgivelser.
2. En indre mental tilegnelses- og bearbejdesesproces, hvorigennem impulserne fra samspillet integreres med resultaterne af tidligere læring.
Begge processer skal være aktive for at der opstår læring.
De tre dimensioner er :
1. Indhold ses som viden (ved), forståelse(forstår) og færdigheder(kan). Hvor man tilstræber mening(kompetence)og mestring og udvikler funktionalitet.
2. Drivkraft ses som motivation, følelser og vilje. Hvor man tilstræber psykisk balance(kompetence) og udvikler sensitivitet.
3. Samspil ses som handling, kommunikation og samarbejde. Hvor man tilstræber integration(kompetence)og udvikler socialitet.
Alle dimensioner er dynamiske og afhængige af hinanden og en samfundsmæssig kontekst.
Illeris har i forhold til andre teoretikere fokus på motivation, følerser og vilje, og kan derfor være interessant i en erhvervskole kontekst.
Erhvervskole elever er udfordret af at der er stor spredning i alder og fagligt (praktisk og teoretisk) niveau.
Og omkring digital dannelse er der store forskelle, hvilket giver store udfordringer, da de fleste underviserne ej heller har den nødvendige viden.
Det gør at de digitale teknologier ikke bliver brugt som en udvikling i form af differentiering og øget relation til den enkelte elev.
1. Omkring indhold, bliver det de elever der har en funktionalitet på området der giver uformel læring videre til de øvrige elever, uden nødvendigvis at forstå meningen bag.
2. De digitale stærke elever oplever måske motivation, men ikke nødvendigvis psykisk balance da meningen mangler. De svage digitale elever kan meget nemt blive tabt.
3. Med hensyn til at opnå integration i samspillet bliver det rigtigt svært når de to første dimensioner ikke er opfyldt.
De to processer er:
1. En samspilsproces mellem individet og dets omgivelser.
2. En indre mental tilegnelses- og bearbejdesesproces, hvorigennem impulserne fra samspillet integreres med resultaterne af tidligere læring.
Begge processer skal være aktive for at der opstår læring.
De tre dimensioner er :
1. Indhold ses som viden (ved), forståelse(forstår) og færdigheder(kan). Hvor man tilstræber mening(kompetence)og mestring og udvikler funktionalitet.
2. Drivkraft ses som motivation, følelser og vilje. Hvor man tilstræber psykisk balance(kompetence) og udvikler sensitivitet.
3. Samspil ses som handling, kommunikation og samarbejde. Hvor man tilstræber integration(kompetence)og udvikler socialitet.
Alle dimensioner er dynamiske og afhængige af hinanden og en samfundsmæssig kontekst.
Illeris har i forhold til andre teoretikere fokus på motivation, følerser og vilje, og kan derfor være interessant i en erhvervskole kontekst.
Erhvervskole elever er udfordret af at der er stor spredning i alder og fagligt (praktisk og teoretisk) niveau.
Og omkring digital dannelse er der store forskelle, hvilket giver store udfordringer, da de fleste underviserne ej heller har den nødvendige viden.
Det gør at de digitale teknologier ikke bliver brugt som en udvikling i form af differentiering og øget relation til den enkelte elev.
1. Omkring indhold, bliver det de elever der har en funktionalitet på området der giver uformel læring videre til de øvrige elever, uden nødvendigvis at forstå meningen bag.
2. De digitale stærke elever oplever måske motivation, men ikke nødvendigvis psykisk balance da meningen mangler. De svage digitale elever kan meget nemt blive tabt.
3. Med hensyn til at opnå integration i samspillet bliver det rigtigt svært når de to første dimensioner ikke er opfyldt.
Præsentation af min peer Susanne
(GF1, GF2, Trin1 og Trin 2)
2. Baggrunden er social og sundhedsassistent og folkeskolelærer,
førstehjælpsinst. og en pædagogisk diplom.
3. Ser vigtigheden i at eleverne kan se den røde tråd igennem undervisningen
og får koblet teori og praksis.
4. Susannes styrke er at hun bruger sig selv i undervisningen,
og kan få respekt i klasserummet.
5. Vil gerne kunne bruge det digitale i undervisningen.
Abonner på:
Opslag (Atom)
-
Vi har valgt at besvare vores læringstoretiske problemstilling, ved at bygge vores asynkrone og synkrone undervisning op, ud fra den E - di...
